Det siger kunderne

Her kan du læse udtalelser fra andre, som har fået min hjælp til deres stemme.

Jeg er blevet opmærksom på, hvordan jeg bruger min stemme mere hensigtsmæssigt.

Jeg har netop afsluttet et stemmetræningsforløb på 5 sessioner hos Anna og giver hende begejstret mine varmeste anbefalinger!

Som underviser oplevede jeg, at jeg trængte til redskaber til at støtte min stemme på de lange dage i auditorier og klasselokaler.

Anna er det sødeste, mest empatiske menneske, jeg længe har haft fornøjelsen af at møde!
Jeg kommer helt sikkert tilbage til Anna for at genopfriske det lærte og for at lære nyt.

Karin Nissen

Privat socialrådgiver

Hold nu op, hvor har jeg bare lært meget!

Anna lyttede både til mine ønsker og behov, men hun introducerede mig også for områder og begreber, som jeg ikke vidste havde så stor betydning for min stemme og sang.

Jeg har opnået en større bevidsthed ift. brugen af min stemme, og mine kolleger i kirken fortæller også, at de kan høre en udvikling i min sang.

Det kan være grænseoverskridende at kaste sig ud i nye øvelser, hvor vejrtrækningen/stemmen er i fokus, men Anna formår at skabe et trygt rum, hvor der også er plads til smil, grin og “dumme” spørgsmål.

Anna er fantastisk dygtig, yderst professionel og jeg giver hende hermed mine bedste anbefalinger.

Charlotte Pia Lund Hansen

Kirkesanger

Jeg er kommet videre med mange gode redskaber til at arbejde videre med min stemme.

Jeg har for kort tid siden afsluttet et 5 sessioners stemmetræningsforløb hos Anna og giver hende hermed mine varmeste anbefalinger.

Anna er yderst kompetent og meget behagelig at være sammen med. Jeg er kommet videre med mange gode redskaber til at arbejde videre med min stemme, og hvis jeg får brug for en genopfriskning eller behandling af min strube, hals og nakke, kommer jeg helt sikkert tilbage til Anna.

Karin Attermann

Yogaunderviser

At gennemgå miniforløbet har virkelig rykket nogle grænser for mig.

Jeg er mere tryg i at sidde foran et kamera, så jeg nu er nærmere mit mål om at lave små videoklips til SoMe.

Min udtale er blevet tydeligere, jeg har fået styr på mit åndedræt og som bonus har jeg også brugt åndedrætsøvelserne i andre situationer. 

Jeg har fået stor bevidsthed om hvordan jeg bruger min stemme. Det kan varmt anbefales at tage kurset.

Lone Rosenberg

Selvstændig

MINI-KURSUS:

"Sådan får du mere power i din stemme
med 4 lette minitræninger"


Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag med det samme den første af 4 daglige video-træninger.

Sådan! Om et øjeblik lander 1. video i mini-kurset i din indbakke.