Jeg er stemmecoach, coach og mentor.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at slippe begrænsninger i deres indre og ydre stemme, så de kan stå frem, som den de er. Så de kan bruge deres stemme, til at skabe indflydelse og blive set, hørt og forstået.
Jeg kender så godt til det med at holde mig tilbage, og ikke komme ud med alt det, jeg er og kan.
Mine tanker og mit fokus har været meget på, hvad andre tænkte om mig, og om jeg var god nok.
På trods af at det ofte var forbundet med ubehag og nervøsitet at stille mig frem og ta' ordet, så har jeg hele tiden været drevet af en indre lyst og passion, for at formidle og inspirere andre mennesker.
I 2005 valgte jeg at gå efter drømmen for at bruge min stemme professionelt og arbejde med musikken, da jeg startede på Det Jyske Musikkonservatorium.
Det har siden hen været en lang rejse, hvor jeg er blevet mere nysgerrig på den store kraft og power, der ligger i vores krop, stemme og mindset.
Jeg tog skridtet til at blive selvstændig i 2017, og har siden været på en fantastisk selvudviklingsrejse til der, hvor jeg er i dag. Der hvor jeg med hånden på hjertet kan sige, at jeg står meget mere sikkert i mig selv, og glæder mig over hver dag at kunne hjælpe andre til det samme.
Jeg har taget kurser og uddannelser indenfor stemmetræning, behandling af stemmeproblemer, kropsterapi, NLP, livsdesign og skyggearbejde, som jeg bruger på mine forløb og kurser.
Er du nysgerrig på forløbet, men er i tvivl om det er det helt rigtige for dig, så lad os tage en samtale.
Bare tryk på knappen herunder og book en gratis samtale.