Workshops og teambuilding

Jeg afholder workshops med sangere i alle aldre og på alle niveauer – fra små vokalgrupper til store kor stævner med over 300 sangere. Derudover tilbyder jeg teambuilding for firmaer, institutioner og andre arbejdspladser, der ønsker at få en anderledes dag på deres arbejdsplads.

Workshoppen kan sammensættes lige efter jeres ønsker, behov og anledning – firmafest, julefrokost, temadag osv. Kontakt mig endelig så vi kan få en snak om, hvad I har af ønsker og hvad jeg kan tilbyde.  Priser på workshops og teambuilding varierer alt efter varighed og lokation.

Her kan du se eksempler på nogle af de workshops jeg kan tilbyde.

Vokalnørderi

Denne workshop er fortrinsvis til de mere etablerede vokalgrupper og kor, som har brug for ny inspiration og redskaber til, at forbedre jeres lyd og fælles groove.

I bestemmer selv hvad vi primært skal fokusere på, men eksempler kan bl.a. være sangteknik/klang, intonation, det fede groove, eller et nærværende udtryk. Disse elementer er alle sammen med til at skabe en god korlyd og en stærk performance. Det giver både sangere og publikum en intens og levende oplevelse, som går helt ind under huden.

Vi kan arbejde med sange i jeres repertoire, eller jeg kan tage nogle af mine egne arrangementer med til jer.

Syng dig glad!

En kordag hvor vi skal synge nogle gode pop/rock arrangementer, og have det rigtig sjovt mens vi synger.

Det kan være simple 3-4 stemmige satser med klaver/band, eller mere avancerede a cappella arrangementer alt efter jeres ønsker og niveau.

Vi skal bl.a. arbejde med klang, intonation, groove og udtryk.

Improvisation og performance

Har dit kor eller vokalgruppe brug for ny inspiration til jeres performance – og kunne I tænke jer at udfordre jer selv kreativt igennem improvisation?

På denne workshop vil vi udfordre det som I plejer at gøre og forsøge at tænke ud af boksen. Vi skal lege med improvisation, eksperimentere med det musikalske udtryk, lave gruppedynamiske øvelser og arbejde med performance og kropssprog.

Det afhænger af jeres ønsker, og hvad der skal til, for at få jeres gruppe til at slippe de gamle vaner og prøve noget nyt.

Teambuilding

Skal I rystes godt og grundigt sammen på din arbejdsplads? – Så er musik, leg og sang noget af det bedste der kan binde folk sammen.
Få en sjov og anderledes oplevelse sammen på jeres firmadag, til jeres julefrokost eller lignende.

Vi skal synge en masse sammen og lave forskellige rytmiske øvelser, hvor man rigtigt får kroppen i gang. Igennem samarbejde og teamwork vil vi få musikken til rigtig at swinge.

Alle kan deltage i denne workshop, selv om man ikke har nogen musikalsk forudsætning.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere vedr. 1:1 undervisning eller kurser.

Du kan ringe eller sende en besked via kontaktformularen:
Tlf: 27 85 08 38