Akut behandling af stemmeproblemer

 

Hvis du oplever vedvarende hæshed eller stemmetræthed, skyldes det ofte et problem med den måde du bruger stemmen på. Stemmeproblemer kan opstå efter uhensigtsmæssig brug af stemmen og overbelastning af stemmen, hvis du ikke har den rette teknik.

Mangler vi kraft på stemmen, oplever vedvarende hæshed eller spændinger omkring struben, kan det påvirke os både fysisk og psykisk og begrænse os i vores måde at udtrykke os på.

Fortsætter man med at tale på trods af hæshed eller stemmetræthed, overbelastes stemmen yderligere og det kan føre til flere og mere alvorlige stemmeproblemer, som stemmeknuder og stemmesvigt, hvor du mister din stemme fuldstændigt.

Hvorfor bliver man hæs?

  • Hæshed skyldes en irritation/skade på stemmelæberne, der påvirker stemmelæbernes evne til at svinge og producere lyd. Stemmen bliver først klangløs og derefter mere og mere hæs.

 

  • Akut hæshed opstår ofte i forbindelse med en forkølelse eller en halsbetændelse, eller som et symptom på, at du har overbelastet din stemme. Slimhinden som dækker stemmelæberne bliver irriteret, hævet og rød.

 

  • Bliver du ofte hæs og træt i stemmen, når du taler eller synger, indikerer det, at din stemme mangler styrke, fleksibilitet og udholdenhed.
Akut behandling af stemmeproblemer

Behandling af stemmeproblemer

Du kan slippe af med dine stemmeproblemer gennem stemmetræning kombineret med manuel behandling. I den manuelle behandling løsner jeg kompensatoriske spændinger omkring din åndedrætsmuskulatur, strube, kæbe og nakke, der har påvirkning på dine stemmeproblemer.

Parallelt med træner vi stemmens grundfunktioner, så du får kontakten tilbage til kernestemmen og opbygger et sikkert fundament at tale og synge på. Herved opnår du mere frihed i din stemme.

Mange sangere og talere prøver ubevidst eller bevidst at opnå en bestemt lyd, som oftest ikke hænger sammen med deres kernestemme – den stemme de er født med. På den måde kompenserer man og det danner unødvendige spændinger omkring struben og kæben især. Det kan ofte opleves som hæshed, træthed i stemmen, problemer med at synge høje toner eller smerter omkring struben.

Book tid til behandling af stemmeproblemer her

Er du i tvivl om hvorvidt strubemassage kan hjælpe dig, eller har du afklarende spørgsmål til behandlingen, er du meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale.

Massage til at løsne kompensatoriske spændinger

Har du stemmeproblemer?

Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere vedr. 1:1 sessioner med fokus på behandling af stemmeproblemer.

Du kan ringe eller sende en besked via kontaktformularen:
Tlf: 27 85 08 38